§ 1 Navn og hjemsted
Stk. 1. Foreningen Middelfart Havbad har hjemsted i Middelfart Kommune og er stiftet d. 19. februar 2018.
§ 2 Formål
Stk. 1. Foreningens formål er at udbrede interessen og kendskabet i Middelfart Kommune og omegn til at havbade, samt at drive og vedligeholde faciliteter til havbadning.
§3 Medlemmer
Stk. 1. Alle personer kan optages i foreningen.
Stk. 2. Man er medlem af foreningen, når indbetalt kontingent er registreret på foreningens bankkonto.
Stk. 3. Det enkelte medlem hæfter ikke for foreningens gæld, ligesom medlemmet ved udmeldelse ikke har krav på andel i foreningens formue.
Stk. 4. Et medlemskab er personligt og kan ikke overdrages til andre.
Stk. 5. Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der groft eller gentagne gange tilsidesætter foreningens ordensregler.
Stk. 6. Et ekskluderet medlem kan ansøge om optagelse i foreningen igen efter 2 fulde sæsoners fravær.
Stk. 7. Bestyrelsen fastsætter det maksimale antal medlemmer i foreningen.
§ 4 Medlemsoptagelse
Stk. 1. Indmeldelse sker via foreningens hjemmeside, middelfarthavbad.dk
Stk. 2. Ophør af medlemskab sker automatisk, hvis kontingent ikke er indbetalt 14 dage efter rettidig indbetaling.
Stk. 3. Bestyrelsen administrerer en eventuel venteliste. Bestyrelsen optager medlemmer fra ventelisten, når dette findes hensigtsmæssigt under hensyn til besøgstal og åbningstider.
§ 5 Kontingent
Stk. 1. Bestyrelsen bestemmer hvordan og hvornår det årlige kontingent indbetales. Kontingentperioden går fra 1.september til 31.august.
Stk. 2. Kontingentet fastsættes hvert år på generalforsamling.
§ 6 Ordinær generalforsamling
Stk. 1. Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed og er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i februar måned.
Stk. 2. Meddelelser om tid og sted for generalforsamlingen sker ved opslag på foreningens facebook side og via mail senest 3 uger før generalforsamling.
Stk. 3. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde følgende:
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Beretning fra formand og godkendelse af beretningen
- Forelæggelse af forsikringer i foreningen
- Forelæggelse af regnskab og godkendelse
- Forelæggelse af budget
- Fastsættelse af kontingent
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af suppleanter
- Valg af 1 revisor + 1 suppleant
- Behandling af indkomne forslag
- Eventuelt
Stk. 4. Forslag som ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen. Dagsorden med bilag skal være offentliggjort senest 1 uge før generalforsamlingen.
§ 7 Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når et flertal af bestyrelsen anser det for påkrævet, eller når minimum 50% af medlemmerne i foreningen, overfor formanden fremsætter skriftlig anmodning herom.
Stk. 2. Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 6 uger efter anmodning og varsles ved opslag af dagsorden og bilag senest 2 uger før afholdelse.
Minimumsdagsorden til ekstraordinær generalforsamling:
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Indkomne forslag
- Eventuelt
Stk. 3. Meddelelser om tid og sted for den ekstraordinære generalforsamling sker ved opslag på foreningens facebookside og via mail senest 2 uger før.
§ 8 Bestyrelse
Stk. 1. Foreningen ledes af bestyrelsen, valgt af og blandt foreningens medlemmer, på generalforsamlingen.
Stk. 2. Bestyrelsen består af 5-7 medlemmer og 2 suppleanter, som vælges på foreningens generalforsamling.
Stk. 3. Udover bestyrelsen vælges en revisor og en revisorsuppleant. Revisoren vælges for 2 år, og suppleanten for 1 år.
Stk. 4. Valgperioden for bestyrelsesmedlemmer er 2 år. Der vælges 2-3 medlemmer i lige år og 3-4 medlemmer i ulige år. Valgperioden for suppleanter er 1 år. Genvalg er tilladt.
Stk. 5. I tilfælde af et bestyrelsesmedlems udtrædelse af foreningen i utide, overtages bestyrelsesmedlemmets plads af 1. suppleanten.
Stk. 6. Bestyrelsen konstituerer sig selv hvert år efter generalforsamlingen som følger: Formand, Næstformand, Sekretær, Kasserer og Bestyrelsesmedlem samt 1. og 2. suppleant
§ 9 Bestyrelsens arbejde
Stk. 1. Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af foreningen, under ansvar for generalforsamlingen.
Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst halvdelen af dens medlemmer, hvoraf minimum formand eller næstformand, er til stede.
Stk. 3. Beslutninger i bestyrelsen træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme under alle forhold afgørende.
Stk. 4. Bestyrelsen kan udarbejde ordensregler for brug for foreningens faciliteter. Herunder regler for gæstebesøg og betaling herfor.
Stk. 5. Hvert bestyrelsesmøde dokumenteres med et godkendt beslutningsreferat.
Stk. 6. Der afholdes ekstraordinært bestyrelsesmøde såfremt to bestyrelsesmedlemmer ønsker det.
§ 10 Økonomi
Stk. 1. Foreningens midler anvendes til foreningens bedste under ansvar overfor generalforsamlingen.
Stk. 2. Regnskabsåret følger kalenderåret.
Stk. 3. Bestyrelsen tegnes af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening. Der disponeres altid to i forening. Ved indkøb over 10.000 kr., er det altid et bestyrelsesanliggende. Bankforretninger skal altid godkendes af formand og kasserer i forening.
Stk. 4. Foreningen er kontantfri. Bestyrelsen er forpligtet til, at alle midler ind-sættes på en særskilt foreningskonto.
Stk. 5. Foreningens kasserer er forpligtet til løbende at dele en oversigt over bevægelser på foreningskontoen med bestyrelsen.
Stk. 6. Den siddende bestyrelse sørger for hvert år at sikre at der er relevante forsikringer som minimum ansvarsforsikring, bestyrelsens ansvarsforsikring samt brand /bygningsforsikring. Hvilke forsikringer der er tegnet fremlægges på den årlige generalforsamling.
Stk. 7. Optagelse af lån til foreningens formål, kan kun gennemføres ved god-kendelse af alle bestyrelsesmedlemmer eller på en generalforsamling.
Stk. 8. Kasseren udarbejder én gang årligt et drifts- og statusregnskab.
Stk. 9. Regnskabet revideres af foreningens revisor, inden dette fremlægges på generalforsamlingen.
§ 11 Vedtægtsændringer
Stk. 1. Vedtægtsændringer kan kun vedtages af generalforsamlingen. Generalforsamlingen kan være ordinær eller ekstraordinær.
Stk. 2. Beslutning om ændring træffes med mindst ¾ af de afgivne stemmer.
§ 12 Opløsning af foreningen
Stk. 1. Foreningens opløsning kan kun ske med 2/3 flertal, på to på hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.
Stk. 2. I tilfælde af foreningens opløsning gives dens midler efter generalforsamlingens beslutning, til almennyttige og kulturelle formål.
Vedtægterne er godkendt på ekstraordinær generalforsamling d. 15. juni 2026