Vision

Formålet er i følge vedtægterne:
Foreningens formål er, at udbrede interessen og kendskabet til vinterbadning i Middelfart kommune og omegn, samt at etablere permanente faciliteter til vinterbadning. Foreningen er åben for alle i alle aldersgrupper. Det er foreningens ønske at børn og unge også får adgang til at opleve badelivets glæder. Ligeledes er det hensigten, at sejlerturister også kan få adgang til faciliteterne.

Vore faciliteter samt services, skal ikke kun komme de badende til gode. Mange af vores samarbejdspartnere, er nystartede og unge virksomheder i deres spæde begyndelse indenfor deres felt. Middelfart Havbad er også en ung og nystartet forening i 2018, og vi ønsker samarbejdspartnere med engagement. Derudover ønsker foreningen at støtte lokale virksomheder i arbejdet mod vores vision. Vi er derfor åbne overfor ideer til samarbejdspartnere, med viden og kendskab inden for havbadning. Skulle du kende til nogen, eller have ideer til, hvordan vi når vores vision, så er du mere end velkommen til at sende os en mail. Vi modtager ofte tilkendegivelser fra personer med kendskab til virksomheder eller privat personer, som alle har hver deres speciale, og vi benytter os flittigt af disse referencer.